Sund og alsidig debat
Vi tror på, at nuancerede og kritisk konstruktive nyheder og øget oplysning kan medvirke til at skabe bedre mental sundhed i Danmark. Vores mål er at skabe handlingsanvisende oplysning og uafhængige, løsningsorienterede nyheder, der danner grobund for en sund og alsidig debat, og giver folk – pårørende, nysgerrige, syge og sårbare – bedre muligheder for at navigere i eget liv.
Forebygge mental sygdom
Psykisk sundhed og sygdom angår millioner af danskere, som pårørende eller pga almindelig interesse. Derfor vil foreningen gennem oplysning og nyheder være med til at forebygge mental sygdom og af-hjælpe den stigmatisering og de tabuer, mennesker med en psykisk lidelse oplever. Oplysning og nyheder, der med baggrund i viden og videnskab, kan øge demokratiseringen og ligheden i sundheden.
Vi tror på, at nuancerede og kritisk konstruktive nyheder og øget oplysning kan medvirke til at skabe bedre mental sundhed i Danmark.
Undgå stigmatisering
Det generelle billede af psykisk syge i medierne både nationalt og internationalt er overvejende negativt, stereotypt og stigmatiserende, ligesom mediedækningen af psykisk sygdom i Danmark ofte er sat i relation til kriminalitet. En mere retvisende mediedækning med mere oplysning kan bekæmpe den tabuisering.
Bedre mental sundhed
Nyheder påvirker, hvordan vi handler i vores liv. En ud af 3 danskere fortæller, at en nyhed for nylig har fået dem til at ændre adfærd, og tre ud af fire har gjort noget nyt som følge af nyheder det seneste år. Dermed kan bedre og flere nyheder og bedre oplysning skabe pejlemærker til et sundere mentalt liv.
Lighed i sundhed
Psykisk sygdom bærer 25% af sygdomsbyrden. Men kun 10% af udgifterne. Nyheder og oplysning kan være med til at skabe mere lighed. Desuden kan et bredere mediebillede højne områdets status, da medieomtale af sundhedsfremmende tiltag viser sig at motivere ansatte til fortsat forbedring i deres arbejde.
Brug for handling
Børn og unge har det dårligt
De sidste 10 år er der sket en stigning på 50% i antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien.
Unge er særligt udsatte
Både unge kvinder og mænd er særligt udsatte for at få en psykiatrisk lidelse. En ud af 4 kvinder i alderen 16-24 år har en psykisk lidelse, mens det gælder for 17 % af drengene.
Halvdelen af befolknigen vil få en psykisk lidelse
I løbet af et livsforløb regner man med, at 40-50% af befolkningen vil få en psykisk lidelse, der medfører en generelt negativ påvirkning af livskvalitet og markant overdødelighed.
Psykisk lidelse giver øget risiko for død
Psykisk lidelse er den 4. hyppigeste dødsårsag i Danmark. De store menneskelige omkostninger følges af tilsvarende økonomiske.